Råd om vaccinationer, malaria og andre sygdomme på Sri Lanka

At rejse til Sri Lanka er en fuldkomme fredelig og sjov oplevelse, men det betyder ikke, at du helt undgår at tage nogle fornuftige forhåndsregler, når det handler om risikoen for sygdomme. I dette afsnit fortæller vi om de officielle anbefalinger i forbindelse med vaccinationer, malaria, denguefeber og andre sygdomme.

Først og fremmest anbefaler vi, at du taler med en læge eller en vaccinationsklinik i god tid inden rejsen, helst 2 måneder før afrejse. Der kommer konstant ny information om sygdomsudbrud i fremmede lande, som det kan være svært selv at overskue. Og hvad angår Sri Lanka, handler anbefalingerne b.la. om, hvor længe du rejser og under hvilke forhold.

NB. Vaccinationer er et dumt sted at spare på rejseudgifterne, men de på den anden side ikke helt billige, så huske at sætte penge af i feriebudgettet.

De mest almindelige vaccinationer ved rejser i Sri Lanka

Op til en uges ferie
(Rejse til almindelige turistområder)
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A
1-4 ugers rejse
(Arrangeret turistrejse med ture)
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A, Tyfus
1-6 måneders rejse
(Individuel rejse, fx. backpacker)
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A, Hepatitis B, Tyfus
Over 6 måneders rejse
(Hyppige besøg hos de lokale)
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A, Hepatitis B, Tyfus

Derudover kan disse vaccinationer komme på tale, hvis der er særlige risici ved rejsen:

  • Rabies (hvis du skal i nærkontakt med dyr)
  • Tuberkulose (hvis du skal i længerevarende kontakt med lokalbefolkningen)
  • Japansk Hjernebetændelse (hvis du skal opholde dig i landområder.

Du skal også huske dokumentation for gul feber vaccination

Kilde: Statens Serum Institut

Som tidligere nævnt, så bliver anbefalingerne til vaccinationer til Sri Lanka løbende ændret. Derfor bør du altid søge professionel hjælp for at få de korrekte oplysninger.

Så lang tid før afrejsen til Sri Lanka skal vaccinationerne gives

  • Difteri/stivkrampe: Få indsprøjtning 1 uge før afrejse
  • Tyfus: Få indsprøjtning gives10 dage før afrejse
  •  Hepatitis A: Få indsprøjtning 2 uger før afrejse
  • Hepatitis B: Få indsprøjtning gives 6 uger før afrejse
  • Japansk hjernebetændelse: Få indsprøjtning gives 5-6 uger før afrejse
  • Hundegalskab: Få indsprøjtning gives 6 uger før afrejse
  • Tuberkulose: Få indsprøjtning gives 6-8 uger før afrejse

Andre anbefalinger om vaccinationer

Vaccinatoner Sri Lanka

Difteri/stivkrampe: Her er mindre børn ofte dækket af børnevaccinationsprogrammet.
Stivkrampe: Er det over 10 år siden, du sidst blev vaccineret mod stivkrampe, er det nødvendigt at få en ny indsprøjtning.

Tyfus: Mindre børn får normalt en indsprøjtning, mens større børn får tabletter

Hvad med malaria på Sri Lanka?

Sri Lanka regnes i dag stort set for malariafrit område. Det betyder, at risikoen for at få sygdommen er meget lav grænsende til ikke-eksisterende. Derfor er anbefales der ikke malariavaccinationer eller piller i forbindelse med rejser til Sri Lanka.

Når det er sagt, er det altid en god idé at beskytte sig effektivt mod myg i de varme lande. Her kommer tre gode, gennemprøvede råd, der giver dig god beskyttelse:

  1. Køb myggesprayen Autan her i Danmark og tag den med i kufferten. Autan er virkelig effektiv – og det kan være svært at finde lige så gode midler på Sri Lanka, hvis apoteker og udsalgssteder normalt ikke har samme standard og udbredelse
  2. Når solen begynder at gå ned hen under aften, er det tid til at sprøjte sig med myggespray – OG iføre sig tynde, lange bukser og langærmede bluser; eventuelt også strømper. Også lige ved solopgang kan der være mange myg.
  3. Sov under myggenet, hvis du vil være helt sikker.

Er der denguefeber på Sri Lanka?

Yala National Park på Sri Lanka

Det korte svar er: Ja. Men risikoprofilen er den samme for Sri Lanka som for Caribien, Malaysia, Mellemamerika og Thailand. Derfor kan du sagtens tage af sted, men som altid på rejser i de varme lande, er det en god idé at tænke sig om og tage sine forholdsregler.

Dengue overføres af myggen aedes egyptii og er faktisk den mest udbredte myggeoverførte virussygdom i verden. Symptomerne på sygdommen er hovedpine, feber, udslet og muskelsmerter som ved en kraftig influenza.

Beklageligvis findes der ingen vaccine mod denguefeber, så du er nødt til selv at træde i karakter. Her er de tre gode, gennemprøvede råd, der giver god beskyttelse mod myg:

  1. Køb myggesprayen Autan her i Danmark og tag den med i kufferten. Autan er virkelig effektiv – og det kan være svært at finde lige så gode midler på Sri Lanka, hvis apoteker og udsalgssteder normalt ikke har samme standard og udbredelse
  2. Når solen begynder at gå ned hen under aften, er det tid til at sprøjte sig med myggespray – OG iføre sig tynde, lange bukser og langærmede bluser; eventuelt også strømper. Også lige ved solopgang kan der være mange myg.
  3. Sov under myggenet, hvis du vil være helt sikker.

Desuden:

  1. Tjek på nettet, hvor på Sri Lanka risikoen for dengue er størst.
  2. Tænd for aircondition, mens du opholder dig på værelset. Myg undgår kulde.
  3. Bed hotellet om at spraye værelset mod myg, før du flytter ind.
  4. Undgå at bo i nærheden af pytter og søer med stillestående vand.

Sådan undgår du ”rejsemave”

Lækker mad fra Sri Lanka

I de varme lande – således også Sri Lanka – er det sund fornuft at tænke over, hvad du putter i munden. Her er 4 generelle råd, der kan beskytte dig mod den klassiske rejsemave:

  • Undgå at drikke og bruge vand fra hanen
  • Undgå isterninger lavet af vand fra hanen
  • Undgå rå frugter og grøntsager, der ikke er skrællet
  • Undgå rå eller utilstrækkelig tilberedt kød og fisk
Har du oplevet flyforsinkelse indenfor de sidste 3 år?
Få op til 4.500 kr. i kompensation pr. passager, hvis dit fly har været forsinket, overbooket eller aflyst inden for de sidste 3 år. Mange har penge til gode uden at vide det.
  • Meld dit krav online på 3 min. og så tager Flyhjaelp.dk sig af resten
  • Det koster dig ingenting hvis de ikke vinder sagen
  • Flyhjaelp.dk har en rekordhøj score på Trustpilot (9.9 ud af 10)
  • De vinder 92% af sagerne for deres kunder
Læs mere hvordan det fungerer eller gør krav på dine penge med det samme

Vi håber, at artiklen har givet dig et godt indblik i, hvilke vaccinationer og forholdsregler du skal tage inden du rejser til Sri Lanka. Siden bliver løbende opdateret, men du får altid den mest korrekte information om vaccinationer ved at kontakte de professionelle.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)